Med glashegn kan du bevare udsigt, lys og atmosfære og samtidig skabe læ, privatliv og sikkerhed.
De firkantede stålstolper har et elegant og moderne udtryk, som matcher den nordiske og minimalistiske stil, og den flotte håndliste i sortmalet mahogni tilføjer glashegnet et eksklusivt look. Det egner sig særligt godt til en høj terrasse, altan eller balkon. Glashegn er nemt at vedligeholde og kræver blot afvaskning efter behov, præcis som dine vinduer.
Stolperne er speciallavede, så det er nemt at montere håndlisten. Håndlisterne fås ligeskåret og smigskåret i 45° til hjørner.
Håndlisterne er udført i sortmalet Sipo mahogni, som er grundmalet sort RAL 9005 med 2 gange vandbaseret topmaling. Til efterbehandling og vedligeholdelse anbefaler vi sort vandbaseret træbeskyttelse, som påføres med svamp i et tyndt lag.
Med træplejemidler sikrer du holdbarheden og mindsker de naturlige revnedannelser i mahognien.
I vores sortiment af glashegn finder du både klart, frosted og røgfarvet glas – alle glas bevarer lys og atmosfære og skaber læ og sikkerhed – klart og røgfarvet glas bevarer udsigten, mens frosted glas giver mere privatliv.
Alle glashegn fås hærdet og hærdet lamineret.
Hvis glashegnet skal monteres mere end 50 cm over terræn, skal du vælge hærdet lamineret glas.
Hvad er forskellen på hærdet glas og hærdet lamineret glas?
Hærdet glas 6 mm:
Hærdet glashegn kan bruges til hegn, som monteres 0-50 cm over terræn.
Ved brud granulerer glasset til små ufarlige glasstykker.
Hærdet lamineret glas 8,76 mm:
Hærdet lamineret glashegn skal bruges til hegn, som monteres mere end 50 cm over terræn. Glasset består af 2 stykker hærdet glas, der er limet sammen omkring et stykke folie, som holder på glasset ved brud.
Ved brud granulerer glasset til små ufarlige glasstykker, som bliver siddende på folien.
Der medfølger montagevejledning til alle glashegn, så det er lige til at gå til.
Læs mere om glashegn, glastyper og montering af glashegn i vores guide her.