Dobbeltshelter med plads til hele familien ved Følle Strand
I naturskønne omgivelser på Djursland har Anette og Carsten bygget et lækkert dobbeltshelter - følg med i det fine projekt fra a-z
Anette og Carsten bygger dobbeltshelter ved sommerhuset
I naturskønne omgivelser ved Kalø Vig - nærmere bestemt Følle Strand - har parret, Anette og Carsten valgt at bygge et dobbeltshelter.
Her får de god plads til, at hele familien kan sove midt i naturen og nyde det gode friluftsliv og samtidigt være tæt på hjemmet.
Følg med i projektet fra a-z, og gå på opdagelse i de mange billeder - lige fra modtagelsen af det usamlede dobbeltshelter og glimt fra samleprocessen, til den sidste finish med maling, indretning og naturligvis ibrugtagning.
God fornøjelse.
Levering og udpakning af dobbeltshelteret hos Anette og Carsten
Dobbeltshelteret er pakket så kompakt som muligt på en palle med gebrugsplastfolie omkring for at skåne samlesættet under transporten. Det første punkt i projekt-shelter er at få pakket samlesættet ud og derefter kontrollere, at alt er, som det skal være efter transporten.
Sortering af samlesættet til shelteret og gennemlæsning af samlevejledning
Når det usamlede shelter er befriet for emballage, er det tid til at få de forskellige dele sorteret i den rækkefølge, du skal bruge dem. Her har Carsten lagt brædder og moduler op på terrassen, så han har overblik over de forskellige dele.
Med sættet følger en udførlig samlevejledning, og vi anbefaler altid, at du læser samlevejldeningen grundigt igennem fra start til slut, før du går i gang med arbejdet.
Dobbeltshelterets grundkonstruktion samles og placeres på fundamentet
Grundkonstruktionen er det første, der skal samles. Dette er shelterets bærende element, som placeres på det område, du har valgt, skal være fundamentet og underlaget.
Der findes flere måder at lave fundamentet på. Anette og Carsten har valgt at klodse shelterets seks ben op på fliser, der er gravet ned. Det sikrer, at shelteret står i vater og har et stabilt underlag at stå på.
Dobbeltshelteret får gulv og bagbeklædning på
Når grundkonstruktionen er klar, lægges der gulv, og shelterets bagbeklædning sættes på. Carsten har allieret sig med en hjælper under hele samleprocessen - det er altid rart med fire hænder til at løfte og holde.
De færdigsamlede sidemoduler monteres på shelteret
Da spærrene til shelterets tag er lagt, begynder det for alvor at ligne noget. Nu kan der holdes rejsegilde, og efter ganske kort tid har shelteret også fået sider på.
Samlesættet til dobbeltshelteret indeholder færdigbyggede sidemoduler og bagbeklædning, og alt træ er skåret til i de rette længder.
Carsten og hans hjælper slipper således for at måle og save - og samleprocessen er langt mere overskuelig at gå til.
Der monteres rygning og tagbrædder på dobbeltshelteret
Det karateristiske skrå tag på shelteret gøres nu helt færdigt og forberedes til tagpap med rygning og tagbrædder. Nu er der ikke mange stakke med brædder tilbage.
Der monteres udhæng og sternbrædder på shelteret
Som det sidste i samleprocessen monteres udhæng og sternbrædder på shelteret. Dette er med til at beskytte tagkonstruktionen og shelterets forside.
Nu er det tid til en velfortjent pause, hvor familien kan nyde det flotte resultat, inden der skal lægges tagpap, og dobbeltshelteret skal males med en god træmaling.
Klar til maling og efterbehandling af dobbeltshelteret
Det ubehandlede træ skal behandles med en træmaling, så det kan modstå vejr og vind og holde i mange år frem.
Hos Anette og Carsten er valget faldet på en klassisk sort til shelterets yderside og en transparent maling indvendigt, der giver træet glød og skaber en varm og naturlig stemning.
Idéer til personlig indretning af et shelter i haven
Når du indretter et shelter i haven, bliver det nærmest til et ekstra værelse. Med madrasser, skind, bløde dyner og lidt personlig indretning kan du let gøre shelteroplevelsen mere glampingagtig.
Anette og Carsten har desuden bygget et praktisk trinbræt, der udligner den niveauforskel, der er i terrænet.
Til sidst har de pyntet med hylder, lyskæder, lanterne og myggenet, som gør det rart at være shelteret, når mørket falder på.
Aftenstemning og friluftshygge i dobbeltshelteret
Nu hvor shelteret står færdigmalet og indrettet, er der kun tilbage at tage det i brug og nyde de mange gode oplevelser. Det tog da heller ikke ret lang tid, før familiens unge mennesker og deres venner tændte bål og valgte nattesøvn under stjernerne.
Vil du se flere shelterprojekter?
Følg PLUS på Instagram og bliv inspireret
Få tips til dit PLUS projekt, gode ideer til dit uderum og deltag i konkurrencer