Før/efter - Nagano Hegn i haveskel

Følg projekt havehegn i naboskel hos en familie ved Vejle.

Valg af havehegn i et naboskel

Et hegn i naboskel behøver ikke være lukket, tæt eller uvenligt. Tværtimod.

Med et trendy listehegn opsat i naboskel kan du skabe et mere spændende udemiljø, hvor du både får mere privatliv og bevarer udsynet.

Hos en familie lidt uden for Vejle faldt valget netop på det sorte Nagano Hegn, da de ønskede at skærme mere af for indkig til husets værelser.

Bliv inspireret af deres projekt her på siden, og se filmen, som viser det endelige resultat. 

God fornøjelse.

Hegn til haveskel - sort nagano hegn
Hvilket hegn skal man vælge til haveskel

Før: Åbent naboskel med indkig til haven

Grænsen mellem have og naboens indkørsel må gerne markeres og afgrænses, men det kan gøres på mange måder.

Her kan du se et FØR-billede fra familiens have, som den så ud før opsætningen af Nagano hegnet. 

Nagano er en del af vores japanske hegnsserie, som er kendetegnet ved smalle, lodrette lister, der fungerer som et moderne element i uderummet. Ved Nagano hegnet er listerne forskudt, så de skaber en fin 3D-effekt. 

Et oplagt valg, hvis du ønsker et hegn, der giver rumfornemmelse uden at skærme helt af. 

Husk altid, at det er en god idé at tage naboen med i beslutningen omkring, hvilket hegn der skal sættes op.

 

Vi valgte hegnet, fordi vi godt kan lide, at man stadig kan se igennem hegnet. Vi ville ikke have et hegn, der var alt for lukket, men samtidigt savnede vi lidt privatliv, da vores nabo før kunne se lige ind i vores værelser. 

 

 

Klar, parat, byg hegn!

Når du bestiller et hegn fra PLUS, leveres hvert hegnsfag og stolper til dig i folieret tilstand. Den gennemsigtige folie beskytter hegnet mod transportskader, så du er sikker på at få et hegn uden skrammer.

Hos familien i Vejle er de nu klar til at gå i gang med opsætningen af deres nye Nagano Hegn.

Se en oversigt over det værktøj, de anvender til opsætning af hegnet længere nede på siden.

Hegn i færdige moduler til haveskel

Det rigtige værktøj er det halve arbejde". Sådan lyder et gammelt ordsprog, og der er noget om snakken. Og heldigvis er listen over værktøj og redskaber overskuelig. Se vores liste med forslag til værktøj og grej til dit hegnsprojekt.

Værktøj og materialer til opsætning af hegn - det skal du bruge

  • Et pælebor - Ø130 cm
  • Et målebånd
  • Nylonsnor - til at placere dine stolper på lige linje
  • Et vaterpas - gerne 2 meter
  • Støbemix - fra den lokale trælast, det skal blot tilsættes vand
  • Omlimede træstolper - fra PLUS

 

Husk at være opmærksom på modulmål, når du opsætter hegn

Når du monterer hegn, er det vigtigt at kende til hegnets modulmål.

Derfor anbefaler vi altid, at du sætter stolper til ét hegnsfag ad gangen, da målene på de enkelte hegnsmoduler kan variere med få millimeter. 

Hegn til haveskel - opsætning af hegn
Hegn til haveskel - opsætning af hegn

Efter: Diskret hegnsløsning, der skaber privatliv

Med Nagano hegnet får familien en mere "venlig" hegnsløsning, hvor udsynet bevares, uanset hvilken side af hegnet, man befinder sig på.

Det sorte hegn med de lige linjer ser stilfuldt ud i de grønne omgivelser - og samtidig sikrer hegnet luftcirkulation, så der ikke samler sig bunker med blade i krogene.