Se Susannes makeover i haven - med Cubic Pergola, terrassetrappe og udebrus
Susanne udlever sine store havedrømme i den lille funkisvilla i Køge - Følg projektet her, og se hvordan du kan udnytte havens kvadratmeter på bedste vis.
Susanne Nielsen
Vægmonteret pergola med espalier skaber nyt rum i haven
Den lille have i Køge har fin dybde, men i bredden er der ikke meget plads, da haven ligger imellem to andre huse. Det var derfor oplagt at tænke på, hvordan man kan udnytte kvadratmeterne i havens fulde bredde - for eksempel området omkring et haveskel.
Ved at tænke en pergola ind i forlængelse af den murstensvæg, der grænser op til Susannes have, får hun den perfekte læmur, som danner "bagvæg" i pergolaen.
Derfra er det bare at gå i gang med at designe ud fra idéer og behov. Susanne har bygget pergolaen ved hjælp af vores smarte samlehjørner, Cubic-beslaget, omlimede stolper og stolpefødder, der er monteres direkte på træterrassen.
Som overdækning/tag har Susanne valgt at bygge det i ubehandlet træ for at skabe en kontrast til de sorte.
Sådan fungerer Cubic-beslaget - Se mere fra samleprocessen
Cubic pergola - hvorfor bygge med Cubic?
Først og fremmest er Cubic-beslagene nemme at bygge med - selv for uprøvede gør-det-selv-folk. Men der er flere fordele, som gør at Cubic-beslaget er det foretrukne
Cubic-beslagene:
- styrker og stabiliserer konstruktionen af stolper
- bekytter træet, hvor det er allermest sårbart. Man kan nemlig sige, at Cubic-beslaget fungerer som en slags "hætte" omkring stolpernes ender
- er fremstillet af varmgalvaniseringen stål, som gør dem særligt modstandsdygtige overfor det danske vejr
- fungerer som et iøjnefaldende og æstetisk element, da de tydeliggør samlingen imellem stolperne.
Det skal du bruge til at bygge din pergola
Vil du gerne bygge et pergola-projekt ligesom Susannes? Det er slet ikke så svært.
Med få dele kan du realisere dit helt eget design af en pergola.
Det skal du bruge:
- Cubic-beslag
- Cubic-stolpefødder - Susannes pergola er monteret på en træterrasse. Derfor bruger hun Cubic-stolpefødderne, som forankres til terrassen. Ønsker du i stedet at bygge din pergola på græsplænen, kan du nedgave dem eller montere dem på h-stolpefødder til nedstøbning
- Omlimede stolper og evt. overligger
- Hegn - espalier og Rustik Hegn, som gør pergolaen til et mere aflukket rum
Susannes byg selv-trappe med trappevanger
Byg selv trappe på træterrassen bygget med trappevanger
Susannes bungalow med den høje stueetage kalder på en lækker, bred træterrasse med en trappe, der forbinder hus og uderum.
Og nu hvor haven har fået et nyt opholdsrum under pergolaen, er det endnu vigtigere at gøre det nemt og tilgængeligt at bevæge sig fra hus til have.
Trappen er konstrureret med vores trappevanger til 7 trin med hældning på 19° og er kombineret med tilpassede hegnselementer og låger i Rustik-serien.
Det resulterer i en smuk trappe med brede trin, der i sig selv bliver et element i haveindretningen.De brede trin af smukt naturfaret trækan nemlig styles med potter eller en lille hynde, hvor Susanne kan nyde sin morgenkaffe.
Vil du have et godt tip til indretning i et lille uderum? Så scroll ned, og bliv inspireret af Susannes projekt.
Tip! Udnyt kvadratmeterne under trappen
Begge sider langs trappen har Susanne fået lukket af med Rustik Hegn, der er skåret til, så det passer.
Under trappen i venstre side kan hun nemlig få adgang til kældervinduerne og praktisk opbevaring af haveredskaber og andet grej. I højre side har hun fået indrettet et privat udebruserområde.
Susannes udebrus med Rustik Hegn
Byg selv udebrus med afskærmning i træ
At have egen udebruser er lidt af en hverdagsluksus, og det var lige netop det Susanne drømte om at tilføje til huset.
Som afskærmning til udebruseren har familien brugt vores Rustik Hegn, som er et tæt træhegn, der egner sig særligt godt til projekter med irregulære mål. Hegnet kan nemlig let tilpasses i bredden.
Samtidigt lukker hegnet helt af, så Susanne kan stå i kabinen uden at skulle tænke på, om der er indkig til bruseområdet.