Fra tøjrester til møbelplanker

Hvad er ReTex-møbelplanker?

ReTex-møbelplanker er fremstillet af næsten 100% recyclede overskudsmaterialer som tekstil og plastemballage

Det hele starter med en bunke tøj ...

ReTex-møbelplankens liv tager sin begyndelse allerede længe før, den bliver støbt.

Materialet er nemlig sammensat af brugt plastemballage og tekstiler - nærmere bestemt brugt tøj og overskudstekstil, der normalt er svært at genanvende på anden vis og som derfor ender på forbrændingen, hvor der frigives store mængder CO2.

Tøjet, der anvendes til fremstillingsprocessen har været gennem en omhyggelig sorteringsproces, hvor man sikrer sig, at det kun er tekstiler i den dårligste stand, som anvendes i materialet.

Ved hjælp af banebrydende teknologi omdannes "affaldet" herefter til et granulat, bestående af 30% tekstil og 70% plast, som presses sammen og støbes i de specialdesignede forme.

ReTex-planken er født.

Det hele starter med en bunke tøj ...
Fordelene ved ReTex

Hvad er fordelene ved ReTex?

  • ReTex er et ansvarligt materiale, da det er fremstillet af næsten 100% genanvendte overskudsmaterialer; tekstil og plasticemballage.
     
  • ReTex er med til at kompensere for de ubrugte materialer, som klimaet har betalt for.
     
  • ReTex udnytter nogle af de ressourcer, vi allerede har til rådighed - blandt andet rester fra tøjindustrien, som især er blevet udskældt for at rutte med jordens ressourcer og for at øge den globale opvarmning.
     
  • ReTex-planker er vedligeholdelsesfrie.
  • ReTex har større styrke end materialer af genanvendt plast.
     
  • ReTex har stor modstandsdygtighed over for kulde, fugt og vand.
     
  • ReTex tåler lave temperaturer og falmer ikke.

Hvorfor vælge ReTex?

ReTex-møblerne er til dig, der ønsker at tage bevidste valg i indretningen af dit uderum, som belaster vores klode mindst muligt.

Med ReUsed har vi gjort det muligt for dig at vælge en møbelplanke skabt af næsten 100% recyclede materialer, helt uden at du må gå på kompromis med hverken kvalitet eller æstetik.

Når du vælger ReTex, vælger du ikke blot et lækkert kvalitetsmøbel bygget af ansvarligt producerede møbelplanker. 

Du vælger også et statement-møbel, der viser omverdenen, at du støtter op om en mere ansvarlig livsstil. 

 

Noget af det bedste, du kan gøre for miljøet er at vælge kvalitet. Fordi godt håndværk og gode materialer giver den længste levetid til dine ting. Men vi kan gøre mere for at passe på miljøet. Vi kan gøre os umage med at bruge de ressourcer, vi allerede har til rådighed.  Det er netop den tanke ReUsed-serien hviler på. Tanken om at udnytte ressourcer, frem for at spilde dem.

Hanne Larsen, Salgschef hos PLUS A/S
ReTex - en del af vores ReUsed-serie

Formstøbte ReTex-møbelplanker i trendy farvepalette

 

Her kan du se en oversigt over materialesammensætningen ved de forskellige farver.

Farver Illustration Indhold
Grå 100% affald fra tekstil og plastfolie
Sort 97% affald fra tekstil og plastfolie + 3 % carbon sort
Grøn 94% affald fra tekstil og plastfolie + 6% farve

 

ReTex-plankerne er formstøbte og designet af PLUS. 

Hver en detalje er således resultatet af vores designeres skarpe øjne for godt håndværk og lækre produkter til indretningen.

Det karakteristiske ved planken er ReTex'ens matte overflade, der giver et rustikt og samtidigt blødt udtryk. Materialet kommer rigtig til sin ret i de formstøbte planker med afrundede kanter.

Møblerne i ReTex findes i en flot, afstemt farvepallet med tre matte farver: sort, grå og grøn, der matcher trenden.

Tekniske specifikationer om ReTex

Her finder du de tekniske detaljer og egenskaber ved plankerne anvendt i vores ReUsed-møbler. Udover planker i ReTex finder du nemlig også planker i materialet, RePlast, som er fremstillet af genanvendt plast.

Sammenlign de to materialer, og vælg det, der passer til dig.

Egenskab RePlast ReTex
  ReUsed plast ReUsed plast/tekstil
100% genanvendt x x
Ansvarligt x x
Massive og gennemfarvede planker x x
Formstabile planker - forstærket med stålprofil x x
Minimal vedligehold - skal ikke males eller olieres x x
Ensartet overflade og struktur x  
Rustik overflade med struktur - hver planke er unik - farver kan variere   x
Ingen sprækker eller revner x x
Splintfri x x
Rådner ikke x x
Modstandsdygtig over for alger og mos x x
Lang levetid  x x
Skarpkantet x  
Afrundede kanter   x