Vi bruger træ - Vi planter træer
Gesten Folkeskov
En fredag i maj blev de vanlige rammer på kontor og lager udskiftet med åbne vidder og et stykke bar jord. Sammen med et helt hold af skoventusiaster fra Growing Trees Network Foundation skulle vi nemlig plante træer. Læs mere om Gesten Folkeskov og plantedagen her.
Den dag 10.000 træer blev til Gesten Folkeskov
På en af de første forårsdage i 2023 samledes hele teamet bag PLUS på en mark i Gesten for at plante den første håndfuld af i alt 9600 træer.
De mange unge løv- og nåletræer blev sat i jorden med hjælp fra store maskiner og med håndkraft fra en glad flok medarbejdere, der havde taget nogle af deres yngste familiemedlemmer med på skovtur.
Gesten Folkeskov er den anden fredskov i rækken af skove, som vi donerer og er med til at etablere. I efteråret 2021 plantede vi vores første Folkeskov ved Skærsø, men nu har vi ladet vores bidrag til den danske natur vokse sig endnu større.
Se de mange stemningsfyldte billeder fra en glad plantedag, og bliv klogere på projektet.
Hvad betyder skoven for dig?
9.600 træer plantet
10.5 hektar fredskov
Vi giver naturen mere plads
- sammen med Growing Trees Network Foundation & Co.
Skovprojektet er blevet realiseret i samarbejde med organisationen Growing Trees Network Foundation, som sammen med et netværk af eksperter i skovrejsning assisterer med etableringen af nye Folkeskove.
Helt afgørende for at skovprojekterne kan blive til virkelighed er dog, at de private lodsejere stiller jord til rådighed. Og her kommer skovrejsningsfirmaet Naturplant ind i billedet, som koordinerer og formidler kontakt til lodsejere og kommunen.
Fakta om Gesten Folkeskov
- Skoven pålægges fredskovspligt, hvilket betyder, at der nu er garanti for, at der på dette jordstykke altid vil skulle være skov.
- Skoven består af 9600 blandede nåle- og løvtræer på 2,4 ha.
- Gesten Folkeskov er PLUS’ anden Folkeskov. I 2021 plantede PLUS 7500 træer ved Skærsø.
Hvad betyder skovene for vores klode?
- Skovene kan sikre grundvandsressourcer.
- Mere skov er med til at sikre biodiversiteten.
- Skov optager CO² fra atmosfæren.
- Skov giver rigere dyreliv til lands og i luften.
- Skov giver mulighed for at dyrke friluftsliv.
Følg en skov vokse op
Følg med i skovens tidslinje herunder, og se billeder fra området efterhånden, som skoven vokser op.
Gesten Folkeskov
Skovens 1. år - 2023
De første år af skovens levetid er afgørende for, at træerne får udviklet et godt og stærkt rodnet. Derfor er skoven hegnet ind som beskyttelse mod rådyr.