Sådan bygger du let en trappe med smarte trappevanger
Med vores trappevanger er en byg selv-trappe til terrassen let at gå til. Se vores guide til anlægning af en trætrappe her.
Vidste du, at du let kan bygge en stabil udendørs trappe?
Med trappevanger i trykimprægneret træ er det let at kaste sig ud i en flot byg-selv ligeløbstrappe - til din terrasse, veranda eller andre steder i haven, hvor terrænet skråner.
Vi mener, at det skal være nemt for alle at anlægge en udendørs havetrappe i træ.
Derfor har vi klaret det mest tidskrævende arbejde, der skal til for at få en stabil og funktionel trappe: Vi har nemlig udregnet trinhøjder, trinbredde og de mest optimale hældninger på en god og funktionel trappe.
Så er det blot op til dig at vælge højde og bredde på din trappe og tilføje trinbrædder i fx trykimprægneret træ, lærk eller det materiale, du ønsker.
Få mere viden om, hvordan du bygger en trappe i denne guide, og se eksempler på flotte trapper bygget med vores trappevanger.
God fornøjelse.

Se opbygningen af en trappe med trappevanger

Hvad er trappevanger?
En trappevange er den bærende konstruktion, som trappens trin hviler på, og som er nødvendig for, at du kan forbinde to niveauer med hinanden.
Trappevangens konstruktion og kvalitet er desuden afgørende for, at du får en stabil og sikker trappe, som holder i årevis.
Vores trappevanger er færdigt udkårede af trykimprægneret træ, og de findes med 2 hældninger og flere trin:
- Hældning på 19° på 3 trin, 4 trin og 5 trin
- Hældning på 34,2° på 2 trin, 3 trin, 4 trin, 5 trin, 6 trin og 7 trin.
Når du skal bygge en trappe, skal du bruge mindst to trappevanger, som skal danne trappens sidestykker. Ønsker du en bred trappe, skal du bruge flere trappevanger for at understøtte trinbrædderne.
Se mere om fremgangsmåde og om, hvordan du finder den rigtige trappevange længere nede.
Fakta om PLUS-Trappevanger
-
PLUS Trappevanger er produceret af trykimprægneret træ (fyrretræ), hvilket sikrer lang levetid på din trappe.
-
Trappevangerne er trykimprægneret i NTR Klasse A, som betyder at de er beskyttet mod jordkontakt.
-
Trappevangerne er produceret af FSC-certificeret træ, FSC MIX 70%.
-
Trappevangerne fås med hældningen: 34,2º og 19º.
-
Trappevangerne skal kombineres med trinbrædder (28×120 mm), som du selv skal købe hos din lokale trælast.
-
Trappevangerne fåes til trapper på 2 trin, 3 trin, 4, trin, 5 trin, 6, trin og 7 trin.

En trappe kan bruges til at gøre dit uderum mere spændende. Måske har du en grund med skrånende terræn eller skrænt, som du gerne vil udnytte.
Her kan du bruge trappevangerne til at bygge en trappe, som kan placeres direkte på jorden. Placér en bænk på bakkens top, og nyd udsigten og et nyt lille rum i dit uderum.

Hvordan bygger jeg en trappe med trappevanger?
Trappevanger udgør en trappes sider og understøtter trinbrædderne. De mest besværlige beregninger har vi derfor allerede klaret.
Følg guiden herunder, og bliv klogere på, hvordan du samler og opbygger din trappe med de rette trappevanger.
Det skal du bruge:
- PLUS Trappevanger (mindst 2 stk.).
- PLUS Montagebeslag i varmgalvaniseret stål, som anvendes til at fastgøre trappevangen til din træterrasse.
- Boremaskine.
- Vaterpas.
- Brædder til trin (28×120 mm), som skal købes separat hos din trælast eller dit byggemarked.
- Træbeskyttelse til efterbehandling og vedligehold af din nye trætrappe.

Sådan vælger du den rigtige trappevange
- Mål først afstanden fra terræn til terrassen. Nu kender du højden.
- Beslut nu, om du vil have en trappe med en stejl hældning (kig på trappevange med hældning på 34,2º) eller en trappe med en mere moderat hælding (kig på trappevanger med hældning på 19º).
- Kig på montagevejledningen til trappevanger herunder, og find den rette højde.
- Beslut nu bredden på din trappe. Vi anbefaler en afstand mellem trappevangerne på henholdsvis 40 cm ved trappvanger på 19° og 60 cm ved trappevanger på 34,2°.
Byg trapper i to forskellige hældninger
Med vores trappevanger kan du bygge to typer af trapper.
Enten en stejl, og mere klassisk trappe med en hældning på 34,2º - eller en "hyggetrappe" med en moderat hældning på 19º, som nærmest bliver et møbel i sig selv i uderummet.
HUSK: Det er højden på din trappe, der afgør antallet af trin på din trappevange.
Idéer til hvor du kan bygge trappe i dit uderum
En trappe er et funktionelt og praktisk element i din indretning, som typisk bruges til at forbinde en høj terrasse eller veranda med den øvrige del af haven.
Men har du egentlig tænkt over, at en trappe også kan bruges til at gøre nye rum og arealer i uderummet tilgængelige? Det kan fx være en skrænt eller en lille bakke ned til en havedam eller sø, som du gerne vil gøre til en brugbar og hyggelig del af dit uderum
En trappe kan også blive til et helt møbel i selv; en hyggelig siddeplads med udsigt til haven, mens du nyder en kop kaffe.


Skal der gelænder og rækværk på din terrasse?
Fuldend rammerne omkring din flotte havetrappe med et stilfuldt gelænder eller rækværk i glas med smukke håndlister og varmgalvaniserede stolper.
Inspiration til terrassemiljø omkring byg selv-trappen:
Billedet her viser en træterasse indrammet med et frosted glashegn med mahognihåndlister og stolper i varmgalvniseret stål. Siddeområdet er indrettet med vores Country Møbelsæt i sort.
Når du bygger høje trapper er der regler for, hvornår der skal monteres værn langs trappens sider. Husk at orientere dig i bygningsreglementet.